Jeg ved ikke om det bare er mig, men sådan helt generelt så synes jeg ofte at vi kommer ind i en rytme her hjemme, hvor vi har travlt, vi skal afsted om morgenen, Xena skal i børnehave, når alle er hjemme igen har vi travlt med aftensmad, bad, putte rutiner og lige pludselig er der bare gået en uge hvor jeg nemt kan føle, at jeg egentlig ikke har snakket ordentlig med min familie.

Nogle gange, hvis det er en travl periode på arbejdet, synes jeg næsten der kan gå flere uger i den rytme, og så lige pludselig, får jeg en følelse af at vores datter bare er blevet SÅ stor lige pludselig.

Her i weekenden fik jeg det lige sådan igen, som om jeg faktisk ikke har snakket med hende i mega lang tid, så vi fik virkelig lige en masse kvalitets tid som bare er guld værd.

Mig og min mand har sagt helt fra start af, at hvis vi nogensinde skulle gå fra hinanden, eller hvis vi af nogen grund skulle blive trætte af hinanden eller hvad det nu måtte være – så vil Xena altid være den der bliver prioriteret; vi er begge helt enige om, at hvis vi blev nødt til at vælge vil hun altid komme først. Det er måske mærkeligt at have snakket om sådan noget, men jeg synes faktisk det er rart at vide, at vi har det på samme måde – og jeg tror også Xena kan mærke, at der aldrig vil være nogen i vores liv, der betyder mere end hun gør.

Anyway, for at komme lidt tilbage igen, var det fantastisk at lige pause alt det travle for virkelig at fokusere på tid sammen ♥

28461489_1882858821745943_14577123_o 28547885_1882858805079278_1503023254_o

Have a good one, Fru Rosendahl